Untitled Document
Untitled Document
Margit Thomsen, Skanderborg
Mobiltelefon: 22404739
Mail:
Opdateret 01.10.2017
I min scrapbog kan du se lidt af dagligdagen med wimmerhaler - både hjemme og ude. Klik indenfor i scrapbogen.


Næste



Al indhold fra personlige mails og fotos med personer på, er gengivet med tilladelse fra afsenderne.
Forrige   Næste
1 af 33

1998 - Anton


Wimmerhales Anton var fra mit første kuld. Han flyttede ind hos mine forældre men kunne godt huske mig, når jeg kom på besøg. På billedet synes han, at mit hår skal ordnes.

Antons liv blev kort, da han blev offer for en bil. Ingen tænkte på faren, da mine forældre før havde haft en fritgående huskat, som blev 18 år gammel. Men vi måtte sande på den hårde måde, at abyssinierens impulsivitet og nysgerrighed gør den mere sårbar.
Forrige  Næste
2 af 33

2002 - Iris


Wimmerhales Björk flyttede i foråret 2002 ind hos Ole og Olga, som syntes, at hun skulle have det smukkere navn Iris.

Her er et par hunde på besøg, og Iris ser ud til at være nysgerrig men også skeptisk.

Det blev alt for kort tid, at Iris var til glæde for Ole og Olga, da hun fik lungekræft som seksårig og døde af tilstødende infektion. Uretfærdigt - især i et ikke ryger hjem.
Forrige  Næste
3 af 33

2004 / 2005 - Sanuye, en daredevil


I november 2004 flyttede Wimmerhales Sanuye Magara ind hos Ditte og Martin. Ditte skrev følgende artikel til SUA-nyt (Klubblad for specialklubben for abyssinier og somali):

Når man som kommende abyssinier-ejer skal sætte sig ind i disse smukke og graciøse kattes temperament, hører man ofte de samme ord igen og igen; legesyge, kærlige, livlige, nysgerrige, impulsive, tillidsfulde, aktive og modige. Vi hørte dem ofte, og fik syn for sagen, når vi besøgte Margit og hendes dejlige katte i Skanderborg. Vi fik lov til at ”adoptere” lille røde Sanuye, og endelig midt i november, kunne vi tage vores lille røde vidunder med hjem.

Margit havde advaret os om, at en fritløbende abyssinier let kan komme galt af sted på grund af sin nysgerrige natur, men vi blev alle tre enige om, at det jo ikke var noget problem, da vi bor i en lejlighed på 3. sal midt i Århus, og Sanuye skulle derfor være en indekat.

Hvad vi ikke helt havde regnet med, var at vores lille impulsive og modige Sanuye, sagtens kan finde ud af at komme galt af sted i en to-værelses lejlighed.

Første gang var kun en uge efter hun flyttede ind, og en time før vi fik gæster! Jeg stod i køkkenet og lavede mad, mens, min mand, Martin og Sanuye var i gang med at gøre rent på badeværelset. Pludselig hørte jeg et råb og løb ud for at se, hvad der var sket. Og der stod Martin med en ynkelig våd kattekilling. Martin havde smidt et stykke papir i toilettet. Så, idet han skyllede ud, sprang Sanuye op på kanten af kummen, fik øje på vandstrålen og papiret der forsvandt og besluttede sig for at springe efter. Martin nåede lige at gribe hende, før hun fik hovedet under vand. Der var ikke andet at gøre end at give hende et bad, hvilket Sanuye selvfølgelig ikke var alt for begejstret for.

Vi regnede med, at nu havde hun nok lært at holde sig fra toilettet, meeen for en sikkerhedsskyld blev vi enige om altid at lukke låget. Det er dog ikke alle besøgende, der husker det, og engang imellem kan man også have brug for lige at tømme en spand eller andet i toilettet. Det burde i princippet ikke være et probem, hvis Sanuye var blevet skræmt af oplevelsen, men vores Sanuye skræmmer man ikke lige sådan! Hun har befundet sig i toilettet yderligere to gange siden den første episode. Sidste gang så sent som for 1½ måned siden, hvor hun dog heldigvis var blevet så stor at hun ikke var i fare for at drukne. Til gengæld var det en meget sammenkrøllet og betuttet kat der så op på mig, da jeg samlede hende op.

Episoder med katte og toiletter har man selvfølgelig hørt om før, men Sanuye er skam udmærket i stand til at gå nye veje når det drejer sig om at komme galt af sted. En tidlig eftermiddag lå der et åbent ringbind på skrivebordet. En af den slags hvor ringene lukkes med en løftestang frem for at ”smække”. Sanuye må have været i gang med at bide i de åbne ringe, i hvert fald skreg hun pludselig noget så hjerteskærende frygteligt. Hun hang fast i den øverste krog, der ligesom sad ind og ned i hendes mund. Det gjorde det nok ikke bedre, at hun hev og hev for at komme fri. Jeg måtte have fingrene ind i hendes mund, for at få hende hjulpet af. (Hun rykkede jo op ad, men skulle jo først have hovedet ned af for at komme fri)

Bagefter undersøgte vi selvfølgelig hendes mund for at se om det blødte, det gjorde det ikke, og hun blev rigtigt sur over, at vi "var onde" ved hende, så hun gemte sig under sengen. Vi lokkede hende ud med en lille godbid, og da hun spiste den, blev vi enige om lige at se tiden an, inden vi hev hende ind i en kasse og ned til dyrlægen. Der var jo ingen grund til at udsætte hende for mere end højst nødvendigt, og der var ingen sår at se og ingen blod, heller ikke på ringen i ringbindet (Godt det ikke var sådan et ringbind, der kan smække af sig selv - gyyys).

Men to timer senere kom hun ud efter at have sovet under sengen (Vi havde selvfølgelig kravlet rundt på gulvet hvert kvarter for lige at se, om hun trak vejret), og nu lignede hun altså noget, der var løgn, nok nærmest en kat med fåresyge, eller måske en hamster med fyldte kindposer.! Så var det af sted til dyrlægen. Dyrlægen tjekkede hendes mund og sagde, at hævelsen sandsynligvis skyldtes, at metalpinden havde skrabet imod den bløde munddel, da hun hev og sled for at komme fri. Der var sandsynligvis en rift under tungen, men det kunne hun ikke tjekke, da Sanuye absolut ikke var samarbejdsvillig. Nu havde vi altså kigget nok i hendes mund!!!. Vores dejlige lille kat fik en sprøjte med penicillin, noget smertestillende og noget hævelsesdæmpende. Den store hævelse forsvandt hurtigt, men hun havde en bule under hagen i to uger efter. Heldigvis har hun ingen varige men.

Vi havde været så påpasselige med ikke at efterlade nåle, klips fra indpakning, og andre skarpe ting, så Sanuye kunne risikere at få fat i dem, men ingen af os havde nogensinde drømt om, at hun kunne finde på at bide i metalringen i et ringbind!!! Hvem kunne have gættet, at et ringbind kan udgøre en risiko for en kat! Tænk hvis hun havde været alene hjemme!!!

Vi havde lidt dårlig samvittighed bagefter, netop fordi vi slet ikke havde tænkt i de baner, havde vi jo ladet mappen stå åben, men det trøstede os, at hverken dyrlægen eller Margit nogensinde havde hørt om et lignende tilfælde eller endsige tænkt på, at et ringbind kan være en halvvoksen kattekillings fjende nr. 1.

Dyrlægen udnævnte Sanuye til Kamikaze-katten, og vi har måttet sande at i hvert fald, når det angår Sanuye, burde man måske overveje at ændre beskrivelsen af abyssinier racen fra ”meget nysgerrige og legesyge”, til ”hæmningsløst nysgerrige og ekstremt legesyge”!!!! 

Vi har heldigvis ikke haft nogen uheld siden, hvor vi har måttet involvere dyrlægen, men Sanuyes ”daredevil”-natur er stadig lige udpræget. Hun gider f. eks ikke springe hele vejen fra toppen af reolen og ned på gulvet, men kaster sig i stedet bare ud fra reolen, vender sig i luften og griber fat i kradsemåtten på reolens endegavl. Desværre kan man jo ikke vinde hver gang, og det er altså ikke altid, hun får fat i den, men pyt, når man er en rigtig kat, har man jo ni liv. (Vi håber Sanuye har mange, mange flere!!)
Forrige  Næste
4 af 33

2005 / 2007 - Hannibal og Saltvig's Happy


Jeg fik tilbage i 2005 en sød mail fra Jonas, som har Hannibal fra mig og Happy fra Joana Beeck. Jeg har sakset lidt fra mailen:

Det går bare helt fantastisk..... de har bare så megen glæde af hinanden, og jeg af dem. Happy render i halen af Hannibal konstant, og når han skal ha' lidt fred, så hopper han op på klædeskabet, hvor den lille dame ikke kan komme op.

Jeg har lige været ved dyrlæge for at få Happy steriliseret og begge chippet. Ville ikke være til at holde ud, hvis en af dem stak af fra mig, og de så ikke kunne finde frem til mig. Da jeg kom for at hente dem, sagde dyrlægeassistenten, at de blev nødt til at beholde Hannibal... Jeg fik et chok og spurgte: "men han skulle jo bare have en chip!!?". Hun grinede og sagde: "Bare rolig det er, fordi han er så sød, vi vil beholde ham... Han render rundt frit herude bagved". Den charmetrold havde vundet alles hjerter derude :-)

Billedet er fra 2007. Hannibal er forrest og Happy bagerst.
Forrige  Næste
5 af 33

2005 - Pepe ved sin nye familie




Godt to år gammel flyttede Wimmerhales Pepe hjemmefra og ind hos Per, Thala og deres tre børn Mads, Matilde og Jacob. De sendte mig disse dejlige billeder. Pepe nåede at blive far til et kuld hjemme hos mig og et kuld hos en anden opdrætter.

Forrige  Næste
6 af 33

2007 - Maya Lin hjælper med arbejdet


Det kunne næsten se ud, som om Emuishere Maya Lin giver mig en hjælpende pote med programmeringen, men det er bare bevægelserne og farverne på skærmen, der har tiltrukket hendes opmærksomhed.

Jeg arbejder som systemkonstruktør i Jyske Bank og har med distancearbejdsplads mulighed for at arbejde hjemmefra. Kattene nyder, når jeg tager en arbejdsdag hjemme.


Maya Lin er opdrættet af Martin og Ditte, som lod sig overtale til at lade "Pusling" (Wimmerhales Sanuye Magara) få et kuld. I dette kuld var Maya Lin.
Forrige  Næste
7 af 33

2007 - Ingen strintende hankat her


Wimmerhales Piet Mondriaan med ble. En snild måde at forhindre ham i at strinte det hele til. Heldigvis vidste han ikke selv, hvor fjollet han så ud med ble, så han var bare glad for at få udgangstegn fra sit "herrerum" og nyde mit selskab. Der var ellers ikke noget at udsætte på hans faciliteter: et stort badeværelse med kattelem ud til en løbegård; men det var nu rart få lov at komme ud og være i hænder.


Forrige  Næste
8 af 33

2007 - Romeo og Rosalinde


De to kuldsøskende Wimmerhales Romeo og Wimmerhales Rosalinde flyttede ind hos Lotte i efteråret 2007. Her er de (Rosalinde stadig med lidt bar mave efter sterilisationen) på en julehilsen fra Lotte.


Forrige  Næste
9 af 33

2008 - Piet ved sin nye familie





Wimmerhales Piet Mondriaan flyttede hjemmefra som 3-årig efter at være blevet far til to kuld hos mig. Han flyttede på landet hos Simon, Simons lillebror og hans forældre, og her skulle han være kat i stuehuset sammen med en gammel abyssinier Kalahari, som næppe havde lang tid tilbage på grund af nedsat nyrefunktion. Udover Kalahari var der både hund og staldkatte. Jeg var bekymret for Kalahari, da Piet havde været meget macho og en terrorist overfor de andre katte hjemme hos mig, og jeg anbefalede at holde Piet adskilt fra Kalahari. Men sådan blev det ikke, og Kalahari ... ja, hun blomstrede op.

Jeg har fået lov at "sakse" fra de mails, som Simons mor sendte for at fortælle, hvordan Piet faldt til hos dem.

12. august 2008
Vi nyder Piet i fulde drag. De første par dage var han selvfølgelig lidt forsigtig og havde travlt med at prøve at holde styr på os alle. Hver gang døren gik eller der kom en ind i rummet for han op og skulle lige se om det var farligt!! Men når alle var bænket i sofaen om aftenen var han i sit es, gik fra den ene til den anden og slog knuder på sig selv for at gøre sig til.

Han har en sjov vane med at række poten op når han vil have opmærksomhed. Drengene kigger på ham og siger : " give me five" og op kommer poten med kløerne ude.

Han er legesyg og magneterne og papirerne på køleskabet får tur. Legoklodser og andet som ligger på gulvet kan også bruges. Med hensyn til mad, vil han helst have vores foder og i aften var han faktisk på bordet for at prøve at hugge noget osso buco. Fyyyh.!

23. august 2008
Piet og Kalahari har en slags " overenskomst" de kan nusse snuder og snuse til hinanden over det hele, men dele sofaen... nej.!!

Piet har også fået "dårlige" vaner. Han elsker at snige sig på bordet for at undersøge evt. madrester. Han spiser det ikke, men " sniffer" det bare. Et efterladt glas mælk kan dog bruges, poten ned og så slikke det af. Og han elsker at drikke af toilettet !!!!! Vi er bare så glade for ham han er en dejlig personlighed og hans små vaner kan vi leve fint med. ( drengene har endnu flere).

26. august 2008
Jeg kan ikke forestille mig at Piet har været en rigtig "terrorist" her flytter han sig for de andre og prøver han at spille stærk får han bare den kolde skulder!!

Han har lidt samme fornemmelser som Kalahari.... han ved når vi alle skal ud af døren... i går da vi skulle ned til farfars fødselsdag og vi gjorde os klar var han med overalt.... han fik næsten brusebad, lå på tøjet og skubbede mig ved vasken så jeg nær havde fået mascarabørsten i øjet. Sådan er det med en aby i huset... Skønt!!

Kalahari har fået en "opblomstring" siden Piet er kommet i huset. De har været tre meter ude i haven sammen igen i dag og hun sover ikke nær så meget som tidligere. Begge virker tilfredse med tingenes tilstand og ikke stressede.

Hvis kattebakken ikke er rimeligt ren tisser Piet på gulvet ved siden af. Det må vi så bare tage til efterretning !!!!

10. december 2008
Piet er nu en del af familien og har fået både gode og dårlige vaner (lige som os andre) Han elsker stadig at hvæsse kløer i dørene og går på køkkenbordet. Piet er ude hver dag flere gange og helst gennem vinduerne !!!! Men han har også en god "bensmutterteknik" ad dørene. Han er helt sikkert drengenes kat. Simon var ikke hjemme i 3 dage. Piet var meget rastløs, søgte i hele huset og " snakkede" højlydt. Hr. Mondrian har fanget 2 mus her i efteråret. De er begge blevet bragt levende ind i huset, han fik megen ros, men jeg tror at han er træt af at jeg altid fanger dem i halen og smider dem ud igen.!!!!!!
Forrige  Næste
10 af 33

2008 - Shirin


Wimmerhales Shirin bor hos Ole og Olga. Her er nogle billeder, som de har taget. De fortæller om billederne:

Hun elsker at sidde på skødet og på den varme computerskærm. Ellers er hun meget legesyg. En mus i snor og hendes "veninde-billede" kan hun ikke stå for!!!
Forrige  Næste
11 af 33

2008 - Pamuk


Til højre sidder jeg med en betuttet Pamuk på Jyrak's udstilling i Ålborg 2008. Billedet er taget af Susanne Hvenegaard, Felicious Studios. På det nederste billede nyder Pamuk lidt lænestolshygge foran pejsen hos hans nye familie.

Forrige  Næste
12 af 33

2008 - Tao på CFA show


I efteråret 2008 tog jeg Wimmerhales Tao Te Ching til CFA show i Tyskland. Hidtil havde jeg kun udstillet i Fife, som er den organisation de danske katteklubber Jyrak, Katteklubben, Racekatten og Darak hører under. CFA er en amerikansk organisation og deres udstillinger anderledes end Fifes, så det var en oplevelse.


Forrige  Næste
13 af 33

2008 - Tao flytter hjemmefra


Wimmerhales Tao Te Ching flyttede hjemmefra godt et år gammel. Han flyttede ind hos Erik, Hanne og deres datter Sofie. Hanne skriver i en mail:

Tao har det rigtig godt, sover under min dyne hver nat og har et umættelig behov for at blive kælet og klappet. Hans "hunde gener" griner vi meget af, forleden aften kom han med en af sine puder og lagde den i stuen hvor jeg sad, han slæber puderne ned fra hemsen og ryster dem, men når de så er nede gider han dem ikke, småskør kat! Når jeg kommer hjem og snakker med Sofie sætter han sig til at mjave ynkelig, vi oplever faktisk at han snakker mere og mere med os, han mjaver igen når man snakker til ham, ja det er muligvis ikke kun katten der er skør i hjemmet her : )

Billedet er fra hans sidste tid hjemme, hvor en af hans lege var en gulvtæppeleg.
Forrige  Næste
14 af 33

2009 - Alope og Naiche


Der er liv i huset med killinger. Her er det Wimmerhales Alope og Wimmerhales Naiche lige inden, de flyttede hjemmefra.


Forrige  Næste
15 af 33

2009 - Shirin på fuglejagt


En "sensommer" hilsen fra Ole, Olga og Wimmerhales Shirin:

Vi har nydt sommeren sammen i vores lille have. Hun vil ikke acceptere selen på, så hun fik alligevel lov til at komme ud og opleve verden. I starten var Shirin meget forsigtig, men efter en måneds tid blev hun rigtig fortrolig med haven... En gang gik det dog galt - på jagt efter en solsort forsatte hun igennem hækken. Hun var væk. Vi søgte efter hende i flere timer og det begyndte at blive mørkt. Til sidst fandt vi hende mjavnde og forskrækket i naboens hæk. Så har vi efterfølgene opsat et hegn (1 meter høj), hun kan sikkert hoppe over, men det ved hun jo ikke:-)))

Hun er god jæger - har fanget 2 solsorte, men vi reddede dem i tide! Hun nyder virkelig at være i haven! Om aftenen elsker hun at ligge på skødet og blive nusset...
Forrige  Næste
16 af 33

2009 - Alope og Naiche


Wimmerhales Alope og Naiche bor hos Annette og Claus, som har sendt dette billede af søskendeidyl. Alope og Naiche lyder nu navnene Tulle og Futte.
Forrige  Næste
17 af 33

2009 - Pamuk ved sin nye familie





Wimmerhales Pamuk flyttede ind hos Lone, Poul, Tine og Nete, da han var 1½ år gammel. Han var en meget forsigtig kat, da han havde været "underdog" hjemme i min katteflok, som på det tidspunkt var lige vel rigelig stor. Jeg har fået lov at "sakse" fra en mail, Lone sendte:

Det er næsten ikke til at forstå, at det er den samme kat, som vi mødte i december sidste år. Ja, selv når der kommer gæster, så er han ude og hilse på, medmindre han "bobler" i en lun solstråle eller foran pejsen og ikke synes han lige orker, at rejse sig. Selv når Nete har nogle af sine korveninder med hjem, så går han ind på hendes værelset i vished om, at her er der basis for lidt kæl. Når han så har fået nok, går han igen. Pamuk er i det hele taget, hvor tingene foregår. Spiller vi et spil, skal han helst være med, det kan selvfølgelig give lidt kaos i brikkerne, men det er jo hyggeligt. En sovepose, som bliver "glemt" på gulvet, bliver lige så stille til en kattehule, hvor man kan putte sig og få en lille lur. Selv tømning af vaskemaskine kan være interessant, og blomstervanding det er bare toppen.

Jeg tror ikke, jeg nogensinde har set en kat, som kan komme gående stille og roligt for i en glidende bevægelse, at befinde helt udstrakt på gulvet, lave en rygrulningen stadig helt udstrakt, løfte sit hoved og se på en med blikket "Hva' er det ikke tid til, at mavenusse mig lidt ?". Det er jo svært, at stå for. Pamuk har sin vante morgen- og aftennussetur, som primært foregår i vores seng. Han er nærmest ved, at smelte i velbehag. Hvis man stopper før han synes, at det er nok, så skal han nok bede om mere.

Jeg havde i forbindelse med et besøg fået en dejlig buket med langstilkede cremefarvede roser. Pamuk synes også de var dejlige, og snuste ofte til dem, et par gange så voldsomt at vasen væltede. Jeg flyttede så buket og vase til vindueskarmen, hvor vi tidligere havde haft buketter uden problemer. Men en morgen, netop da jeg havde øst morgenmaden op, lød der et brag. Det var vasens og bukettens endeligt. Mens jeg samlede stumperne sammen og fik tørret op, var Pamuk lige så stillet forsvundet. Da jeg kom ud i køkkenet igen, stod han på spisebordet og slikkede min yogurt i sig med velbehag !. Det kan man da kalde en afledningsmanøvre. :o)
Forrige  Næste
18 af 33

2010 - Så blev det isvinter


Ole og Olga sendte dette billede af Wimmerhales Shirin, der havde vovet sig en kort tur ud i vinterkulden.
Forrige  Næste
19 af 33

2010 - Coco's nye venner


Coco (Wimmerhales Huldra) kunne ikke have ønsket sig et bedre dyrehjem end hos Charlotte og Peter. Her bliver hun forkælet af sine mennesker, og hun har fået nye "legekammerater" (to små hunde, to huskatte og en kanin), som hun holder meget af. En særlig ven har hun i hunden Chloe, som passer på hende. Som for eksempel da hun kom hjem fra dyrlægen efter at være blevet steriliseret, og katten Mille hvæsede af hende, fordi hun dinglede og lugtede af dyrlæge. Så sørgede Chloe for, at Mille ikke fik lov til at nærme sig de første par dage. Faktisk holdt Chloe øje med Coco hele tiden, så hun kunne sove og spise i fred.
Forrige  Næste
20 af 33

2010 - Chili og Shalom


Wimmerhales Loke og Wimmerhales Skywalker flyttede ind hos Michel og Elena i starten af sommeren 2010. Loke hedder nu Chili, og Skywalker hedder Shalom.

Michel og Elena sendte en CD fyldt med en masse dejlige billeder af, hvordan killingerne nyder tilværelsen hos dem. Jeg har valgt lidt billeder ud.
Forrige  Næste
21 af 33

2010 - Tao


Wimmerhales Tao Te Ching er rigtig glad for at komme med sin familie i deres sommerhus, og selvfølgelig mener han, at drømmesengen er til hans rådighed. Og så er Tao flyttet med sin familie i lejlighed - en lækker taglejlighed med masser af bjælker og ovenlys vinduer. Om det skriver de: "Tao er blevet rigtig skrap til at bevæge sig i højderne og synes det er rigtigt fedt vi er flyttet. At sidde i ovenlys vinduet og kigge på fugle er grænseoverskridende, hele kroppen ryster og der kommer små lyde og tænderne er blottet og klar til byttet."


Forrige  Næste
22 af 33

2010 - Leia i Skærgården


I maj 2010 rejste Wimmerhales Princess Leia med Agnetha til Piteå, som ligger lidt syd for polarcirklen i Sverige. Agnetha har et lille opdræt af abyssiniere. I sommerhuset i skærgården får kattene lov at løbe frit, da der ikke er fare for biler. Vandkanten er spændende, men en gang fik Leia sig en ufrivillig vandtur. Herom skriver Agnetha "De höll på att leka nere vid vattnet och fångade insekter och helt plötsligt, plums! så for hela Leia i vattnet. Det tyckte hon inte om!"

Forrige  Næste
23 af 33

2010 - Lucas


Da vinterens første sne var faldet, skulle billedet til årets julemail tages. Hunkattene var ikke villige til at stille op som modeller i sneen, så Wimmerhales Yoda og Søglimt's Lucas fik undtagelsesvis lov til at komme udenfor løbegården og ud i haven, som ellers er forbeholdt hunkattene. Her er det Lucas, som syntes, at det var sjovt lige indtil, det gik op for ham, hvor kold sneen var. Så kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme tilbage til huset - fuld fart på og lige gennem en snedrive.

Lucas er ikke min kat, men jeg har haft ham boende, da Anni (Søglimt opdræt) ikke selv har mulighed for at huse en fertil hankat. Men jeg har hygget mig med at have ham boende og er blevet glad for ham, så lidt min er han alligevel.
Forrige   Næste
24 af 33

2010 - Tao


Wimmerhales Tao Te Ching slænger sig på en radiator hos sin familie, og han ser ud til, at det er et perfekt sted at tage en slapper.
Forrige   Næste
25 af 33

2011 - Killinger


Tre små wimmerhaler i leg:
Red Rufous, Red Ruby og Red Hot Lava.

Nogle vældige energibundter, og de livligste killinger, jeg indtil da har haft.
Forrige   Næste
26 af 33

2011 - Coco tagkat


Coco (Wimmerhales Huldra) ser ud til at have fundet et sted med godt overblik over sin families have.
Forrige   Næste
27 af 33

2011 - Søglimt's Lucas


Min mor var på besøg, og vi prøvede at tage Lucas ud i haven for at se, hvad han sagde til at gå i sele. Han skulle nemlig indenfor kort tid flytte hjem til Jimmi, Ninna, Laura og Kathrine, og de tænkte på at tage ham ud i sele, indtil de fik haven indhegnet. Heldigvis var det ikke så overvældende for ham at få sele på, da han havde været vant til at få ble på i tiden før, han blev kastreret. Han var dog ikke begejstret men gik alligevel fint.
Forrige   Næste
28 af 33

2011 - Hannibal


Hannibal (a.k.a. Wimmerhales Red Rufous) flyttede hjem til Kai, Hanne og Kathi-Kat i maj 2011. På billedet nederst til højre har han selskab af Kathi-Kat, som er ved at lære ham at fange mus.

Forrige   Næste
29 af 33

2011 - Aisha


Aisha elsker at komme med mig ud på badeværelset. Så troner hun oppe på vasken og nyder at få mig til at åbne for vandhanen, så hun kan sippe vand.

Aisha var den anden abyssinier, jeg fik. Hendes fulde navn er Khartoum's Aisha af Neferkare.
Forrige   Næste
30 af 33

2011 - Anakin


I efteråret 2010 rejste jeg med Wimmerhales Anakin til hans nye hjem i København. Her ventede Søren Bang spændt, mens hans abyssinier Anton var intetanende om den lille fyr, der var på vej. Det er altid dejligt at få lov at aflevere en killing i dens nye hjem, da det er en støtte for den at have en med, som den kender. Lille Anakin var ganske uimponeret og indtog hurtigt hele lejligheden, og han var også ganske frejdig overfor Anton, som modtog ham venligt omend noget betænkelig ved denne nye kat.

Fotografen bag de skønne billeder af Anakin og det ene af Anton (nederste billede) er Søren Bang.

Anakin og Anton er blevet glade for hinanden, og Søren skriver om dem: "Når jeg kommer hjem om aftenen, kommer de to søvndrukne katte ud i entreen og misser med øjnene. Så går Anakin i gang med at slikke Anton på halsen, og så følger Anton efter. Så står de og vasker hinanden gensidigt et stykke tid."
Forrige   Næste
31 af 33

2011 - Yoda


September 2011 flyttede Wimmerhales Yoda ind hos Flemming og Mai i Aalborg. Han var da 1½ år og kastreret efter at være blevet far til tre kuld. Kort efter han flyttede, begyndte han at klø sig på skulderne, og tanken faldt på allergi. Flemming og Mai havde mistanke til et nyt foder, mens jeg håbede, at det skyldtes helingen af sår og rifter, som han kunne have raget til sig i sin frækhed overfor en af mine andre katte. Heldigvis lød sidste melding, at de alligevel ikke tror, han har allergi. De har sendt nogle fine mails med flotte af billeder af Yoda.

Mail den 9. oktober 2011
Så er der gået +14 dage og vi må sige, at vi er rigtig glade for Yoda. Vi er 100 % indstillet på at beholde ham. Yoda ser ud til at trives godt og er i fuld gang med at finde sig til rette i sit nye liv sammen med os. Han har ændret sig meget i de 14 dage der er gået. Der er stadig fuld fart på, men han har fået bedre tid til at nyde solen og os.

Dagen går med rigtig mange forskellige ting: Han er utrolig legesyg og leger med forskellige bolde i fuld firspring, mus på fiskestang, stor papkasse med flere åbninger/huller, nullermænd osv. Han kan springe ufatteligt højt, f.eks. når han hopper efter en bold eller mus bundet med elastik til en pind, som vi bevæger i forskellige retninger. En dag kunne jeg ikke finde ham. Jeg ledte i alle de rum han har adgang til flere gange og kaldte på ham. Endelig dukkede han op. Det viste sig, at han fra badeværelsesgulvet var hoppet næsten 2 m op og ud af vinduet til lyskassen (som er dækket af en rist). Jo, der kan han godt li at opholde sig indimellem og snuse til de mange dufte, der er. Han følger os i øvrigt meget og lægger sig på lur, når vi kommer gående.

Hans udtalte jagtinstinkt har efterhånden også snart udryddet alle edderkopperne i huset :-) Han er i gang med at lære at drikke vand fra vandhanen i badeværelset (på eget initiativ). Der er sket store fremskridt: Fra at forsøge at bide i strålen, at fange den med poten, til at han nu har held med at drikke vha. tungen. Også sjovt at iagttage ham når han, mens han drikker med tungen i vandstrålen, pludselig får øje på noget i håndvasken, der skal udforskes: Så bevæger han sig hurtigt derhen uden at tænke på vandstrålen, der rammer ham i hovedet. Jo, han er meget impulsiv, som du også nævnte.

Han bliver mere og mere kælen og har nu tid til at blive kælet og nusset. Han vil gerne ligge på skødet af os på sofaen. Vi vil jo gerne at han knytter sig meget til os, så vi med tiden kan tage tage ham med ud i haven. Men det kommer til at tage nogen tid, før han er klar til at prøve det af!! At abyssinere er meget nysgerrige og impulsive, forstår man først når man får en ;-)

Han har sine stunder, hvor han gerne vil være sig selv og lægger sig i sin kurv, hvilket vi selvfølgelig respekterer. I øjeblikket ligger han på skødet af mig, mens jeg forsøger at skrive mail. Om natten ligger han ovenpå dynen mellem os eller ved siden af Flemming. En nat fandt vi ham dog i vores køletaske, der stod frit tilgængeligt i det varme bryggers.

Vi er ikke i tvivl om, at vi har fået en god kat med et dejligt sind og ser frem til mange år sammen med ham :-))

Mail den 1. januar 2012 (i uddrag)
Yoda har det fortsat rigtig godt her i Aalborg. Han er blevet til en rigtig hygge-frands og bliver stadig mere og mere kælen og hengiven. Han har efterhånden også udviklet forskellige ritualer med Flemming og mig. Han putter sig helst hos mig om morgenen, mens det er Flemming han foretrækker at ligge på om aftenen. Han elsker at nuldre i mit krøllede hår og leger med det, hvis det hænger foran ham. Indimellem kommer han og giver et lille nys eller slik på panden eller næsen af os. Alle gæster bliver taget imod ved døren med stor nysgerrighed og iver.

Vi har lige været på en uges ferie, så spændte var vi på, hvordan Yoda ville trives i kattepension. Vi benyttede den, som vi kender fra vi havde vores siameser Villy (Villy havde det godt der, men kunne ikke gå sammen med andre katte). Det gik rigtig godt med Yoda: Han havde ingen problemer med at gå sammen med andre katte og ville selvfølgelig lege med dem. Han var også ude i løbegården, hvor Jonna hørte, at han rigtig snakkede højt og gjorde opmærksom på sig selv. Han præsterede selvfølgelig også nogle gange at smutte med hende op i de private gemakker, hurtig og nysgerrig som han er. Det var hendes egen orientaler ikke så glad for, hun er ikke så vild med al den konkurrence hun får fra andre katte :-) Jonna betegner Yoda som en glad og legesyg lille kat. Og det er bare så vigtigt for os, at vi ved, at han også har det godt, når han er i pension.

Glade var vi også over at konstatere, at der ikke var nogen sure miner, da vi hentede ham og han kom hjem igen. Han viste glæde over at være hjemme igen og fulgte os endnu mere end ellers de første dage herefter. Og straks han opdagede, at han var kommet hjem, stilede han ned mod "museskabet", 100% parat til at tage en tur med musen på fiskestang. Han er blevet en hel akrobat, når vi leger med ham. Springer, løber og laver rullefald, når han fanger musen. Vi begynder så småt at tænke på, hvor mange fugle og mus han bringer ind til os til foråret, når han får lov at komme ud i haven i bånd :-/

Nytårsaften fik han travlt med at springe op efter serpentiner, som det flere gange lykkedes ham at få fat i. Han bemærkede de mange brag og lyde samt lys fra fyrværkeri, men gemte sig ikke af den grund. Så heldigvis er han relativt upåvirket af al den halløj.

I øvrigt, den store papkasse han stikker hovedet op af, er en han kan gemme sig i og der er flere huller at smutte igennem. Når han keder sig eller ikke får nok opmærksomhed fra os,
bider han småstykker af pappet (det er i hvert fald
vores teori). Han spiser det ikke, men bider det blot af.
Forrige   Næste
21 af 33

2011 - Ruby


I august 2011 flyttede Wimmerhales Red Ruby hjem til Bente, Tom og deres datter. Ruby var på det tidspunkt en velvoksen killing på knapt et halvt år. De har sendt nogle billeder af Ruby fra den søde juletid, og hvor ser hun sød ud i sin sovehule med rensdyr på.


Forrige   Næste
33 af 33

2011 - Hannibal


Hannibal (a.k.a. Wimmerhales Red Rufous) oplever sin første jul. Hans familie skriver om dette: "Julen er en dejlig tid for ham – al det dejlige julestads – især lige i starten når det er nyt er det meget interessant. Juletræet i vores sommerhus har vi pyntet og indtil videre står det intakt – vi har en klokke som hænger på juletræet og den ringer når træet bliver rørt."